Stærkt DM kort Cross for Løverne
Skrevet af Per le Fevre d. 29.01.2017 23:00:02
Images: GustavDMkortCross.JPG

Anna dansk mester i cross

Årets første danske mesterskab var 4 km cross, som blev løbet på en helt flad rute ved Herlufsholm. Efter en afventende indledning på løbet, viste Anna Emilie Møller som ventet, at hun er stærkere end de andre og vandt sikkert sin første seniortitel i cross. Løvernes kenyanske Sylvia Kiberenge kom i mål som nr. 3, men kan ikke tælle i DM. Med gode afslutninger spurtede Lea Reime og Louise Rode i mål som nr. 6 og 8 og kort efter kom Marie Mørch som nr. 12.

Bedste placering for senior mænd fik Steffen Falch som nr. 11.

I  ungdomsklasserne gik det også rigtigt godt! Gustav Mørch vandt sin første DM medalje med sølv for drenge 14-15 år, mens Lasse Thamdrup blev nr. 8 for drenge 18-19 år.

Pigerne fik også gode placeringer. Mathilde Winther blev nr. 10 for 14-15 års, Augusta Grønberg nr. 4 for 16-17 års og for 18-19 års var det tæt mellem Sarah Bruun, Ida Øbro og Laura Schulz som nr. 6, 8 og 9. Anna Møller vandt også guld for U23 kvinder. I samme klasse blev Louise Rode nr. 4 og Emily Lexner nr. 5.

Der var også DM for veteraner og her blev det til 4 medaljer til Løverne. Tine Broksø og Henrik Larsen fik sølv i K45 og M55, mens der var bronze til Mette Sommer og Pelle Grønberg i K35 og M45.

Resultaterne ses på http://daf.sportstiming.dk/